Mennesker er sociale væsener. Vi lever blandt hinanden, og vi er dybt forbundne med og afhængige af hinanden. I en terapigruppe er ”de andre” til stede, og gruppeterapi minder derfor på mange måder om livet udenfor terapien. Det gør den særligt velegnet til at arbejde med sig selv og sit forhold til andre, og de problemer man møder i sin tilværelse.
En gruppe er en velkendt kontekst for mennesker. Vi indgår livet igennem i mange forskellige grupper.
Gennem tiderne har mennesker sat sig sammen i grupper og fortalt om problemer og vanskeligheder samt lyttet og forholdt sig til hinanden. Der ligger altid gode udviklingsmuligheder i at tale med andre, der også udfordres af forskellige problemer og vanskeligheder. At lytte til hinanden, støtte hinanden, konfrontere hinanden, spejle sig i hinanden osv.
Jeg har følgende grupper:
- Mærk din verden – et kursus i at lære at mærke dig selv
- Kæmp for alt hvad du har kært – gruppeterapi for angstramte og deres pårørende
- Tak for kaffe – gruppeterapi for unge, der er vokset op i en familie med misbrug